Naturdagbog 2012
Naturdagbog 2013
| Mandag den 3. december Overskyet, små snebyger ca. 1 grads frost. Næsten vindstille her kl. 16:00  Fasanhøne plukker bær af Malus sargenti |
Fugle i haven Det er nu fire dage siden, den første sne denne vinter kom som et kærkomment aktiv for børn og barnlige sjæle. Siden har vinteren holdt sig, og der ligger nu et ca. et 10 cm snelag og pryder haven og de himmerlandske landskaber. Men sneen gør det svært for fuglene at finde føde, så derfor fodrer vi ekstra i disse dage. Det har tiltrukket rigtig mange fugle og arter. Her nævnes kun arterne: Spurvehøg, Fasan, Ringdue, Tyrkerdue, Stor Flagspætte, Gråkrage, Husskade, Skovskade, Musvit, Blåmejse, Sortmejse, Sumpmejse, Spætmejse, Solsort, Rødhals, Grønirisk, Dompap, Bogfinke, Kvækerfinke, Gulspurv, Skovspurv. Det er nyt i haven med 5 fasanhøner og 3 kokke. Fuglene har holdt til her i flere dage. Hannerne er ikke særlig sky, så vi går ud fra, at der er tale om udsatte fugle. I dag, hvor sneen ligger højt, og fuglene har svært ved at finde føde i skovbunden, så vi, hvordan de strakte hals eller sprang op for at pille frugterne af Malus sargenti. Halsbåndsmusene vover sig ud i sneen og blander sig med fuglene. Det har været interessant at iagttage den voksende fortrolighed, der er opstået mellem musene og fuglene. De æder side om side.    Grønirisk han i Rosa multiflora. 2. dec. 2012 |
 Fasankok æder frugter af Malus sargenti. 3. dec. 2012  Halsbåndsmus på vej ud i den kolde sne. |
Onsdag den 22. november Lille Skallesluger, hun og han. Arkivfoto I baggrunden Stor Skallesluger hun og han  Krikand og Pibeand. Det hvide felt i vingen er et godt felttegn for Pibeand. Arkivfoto.  Troldand han. Arkivfoto |
Tur til Vejlerne I går ringede Poul Erik Sperlig og spurgte, om jeg ville med på en tur til Vejlerne. Det lød fristende, og da det desuden var længe siden, jeg havde tilbragt en hel dag her, var jeg ikke længe om at takke ja. Vejret tegnede ikke godt i de tidlige formiddagstimer, men Poul Erik havde tjek på vejrudsigten, som forudsagde opklaring hen ved middagstid. Og det holdt stik. De første observationer fandt dog sted i gråvejr og foregik ved Fjordholmene, men da vi stod i Bygholm-tårnet og nød kaffen med tilhørende "basse", indkøbt af Poul Erik, brød solen igennem og kastede lys over de små, græsklædte øer, der nu lå som skinnende, gule klatter med et broget liv af Pibeænder, Gråænder, Krikænder og Skeænder. omgivet af Midtsøens blå vande. Solen var fremme helt frem til det tidspunkt, hvor vi befandt os på Østerild Dæmningen. Resten af turen over Lønnerup videre til Kogleakstårnet for at slutte ved Han Vejle foregik i gråvejr og sluttede i tusmørke med 3000 Kortnæbbede Gæs. Hvis du ønsker at se en optegnelse af de fugle, vi fik noteret på de ca. 7 timer vi var på farten, kan du gå ind på DOF-basen og søge på den 22. november. Her har jeg kun noteret de største tal relateret til de enkelte lokaliteter: Klim Fjordholm: Kortnæbbet Gås 2000, Bramgås 4500, Rødhalset Gås 1 (den gik mellem Bramgæssene) Bygholm Vejle: Pibeand 300, Krikand 1400, Spidsand 10, Skeand 350 (En usædvanlig stor flok. Alle fugle hvilede sig). Bjergand 5 hunner, Havørn 2 ( 1 adult og 1 juv), Blå Kærhøg 1 hun, Vandrefalk 1, Hjejle 6400 (En rigtig hjejledag!) Vibe 600. Arup Vejle: Kortnæbbet Gås 120, Bramgås 200, Pibeand 500, Hjejle 1500, Vandrefalk 1. Østerild Dæmning: Bramgås 120, Krikand 250, Gråand 500, Skeand 30, Hvinand 700 (Fuglene kom ind fra fjorden). Bjergirisker 400 (Fuglene fløj foran bilen, satte sig i buskene, for igen at flyve foran os. Slutteligt forsvandt de ud over engen.)Jeg nåede at få et par brugbare billeder. Snespurv 5. Lønnerup Fjord: Lille Lappedykker 5, Knopsvane 180, Sangsvane 90, Troldand 250, Toppet Skallesluger 15, Blishøne 300. Kærup Holme: Skarv 50, Lille Skallesluger 3 (1 han og 2 hunner), Vibe 250. Han Vejle: Kortnæbbet Gås 3000, Blå Kærhøg 1 han. Fuglen kom ganske tæt og satte et flot punktum for en god, udbytterig dag. Pibeænder. Bygholm Vejle 2012  Bjergand hun. Bygholm Vejle 22. november  Pibeænder fouragerer på engen Bygholm Vejle. I forgrunden Gråænder. 22. november  Grågæs, Bygholm Vejle 22. november |
 Krikand han. Arkivfoto  Spidsand hun og han. Arkivfoto  Bjergirisk. Arkivfoto  Sjagger. Arkivfoto |
Søndag den 4. november. Overvejende sol, svag vind. Temperatur 9-10 grader Kortnæbbet Gås  Kortnæbbet Gås. Som hovedregel kan man tale om 5 gåsearter, der alle tilhører kategorien grå gæs, og som besøger Danmark i træktiden. Blandt dem er det kun Grågåsen, der yngler i Danmark. De kan være svære at kende fra hinanden på deres fjerdragt. Derfor er det en stor hjælp at lære stemmerne, der afviger en del fra hinanden. Men Kortnæbbet Gås, som ses her, kan dog kendes på et kort, lyserødt næb med mørke tegninger og et rundt mørkt hoved og mørk hals. Desuden har den lyserøde ben, hvilket har givet den det engelske navn: Pink-footed Goose  Grønirisk han i burre. Foto fra 7. november 2003 |
Vår- og Nørrekær Enge
Ved 15-tiden blev jeg opmærksom på en flok Sangsvaner, der nord for mig trak mod vest. I begyndelsen kunne jeg kun høre deres stemmer, men kort efter talte jeg en flok på ca. 70 fugle. Hvor ville de lande? Det spørgsmål kunne kun besvares ved at køre ud til Vår Enge og Nørrekær. Da jeg havde passeret Marbjerg fik jeg i nordøstlig retning øje på en stor flok fugle, der fouragerede på en sumpet mark. Jeg kørte bilen ind på en markvej og steg ud af bilen, men trods den store afstand, var synet af den store, hvide kasse nok til at fuglene blev urolige. En del gik på vingerne, men efter en lille rundtur landede de igen blandt de andre fugle. Forsigtigt nærmede jeg mig flokken, så jeg kunne få et overblik. Straks blev jeg klar over, at Bramgæssene var i overtal. Mine tællinger landede på: Bramgæs 450, Kortnæbbede Gæs 150, Grågæs 120. Desuden var der en stor flok Sølvmåger, som jeg ikke fik tal på. Jeg kørte derefter mod Bollerup og videre ad grusvejen mod Aggersund. Men så langt kikkerten rakte, var der ingen Sangsvaner. Til gengæld var der 3 Musvåger og en del Grønirisker. Sidstnævnte fouragerede i frøstanderne af burre. Her kunne der også godt have været en del Stillitser. På vej tilbage faldt mit blik pludselig på en sort klump, der bevægede sig på den anden side af afvandingskanalen. Jeg stoppede op og gik forsigtigt ud af bilen, stillede mig skjult for dyret bag bilen og ventede på at den skulle passere mig. Lyset var ikke for godt. Desuden nåede jeg ikke at stille på ISO 'en. Men jeg skød alligevel en del billeder. Ja, der skulle vel helst have været krudt i de skud. Dyret, en Mink var det jo, forsvandt i en tværkanal, hvor jeg så den svømme væk.  Blandet flok af Bramgæs, Kortnæbbede Gæs og på jorden Grågæs som strækker hals. Vår Enge 4. nov. 2012  Mink i aftenlys Nørrekær 4. nov. 2012 |
 Bramgås er let at kende på den hvide kind  Grågåsen er den største og kraftigste af de grå gæs. Den har lyst hoved og hals. Næbbet er langt og lysrødt.  Sædgåsen ses ikke regelmæssigt på vore kanter. Den er i træktiden koncentreret i Lille Vildmose, Nørreådalen, ved Tjele og i Thy med op til 1400 fugle i februar. Sædgåsen kan på afstand let forveksles med Kortnæbbet Gås, men afviger fra denne ved lang, slank hals og langt, orangefarvet næb med sorte tegninger. At se dette kræver en god kikkert.  Stillits i burre. Foto fra 7. november 2003 |
Mandag den 15. oktober Topmejse. En sjælden gæst ved foderbrættet 2. oktober 2012  Syvplettet Mariehøne i haven 4. oktober 2012  Det har også regnet i perioden. 4. oktober 2012  Det er regnbuernes tid Næsborg 12. september 2012 |
Et fotografisk tilbageblik fra 11.september til 15. oktober Topmejse 2. oktober 2012  Admiral i haven 2. oktober 2012  En blandet flok af måger: Svartbag og Sølvmåge, Lilstrand 4. oktober 2012  Musvåge Nørkær Enge 9. oktober 2012  Glade jægere og hunde på vej til Vår Holm 10. oktober 2012  Halsbåndsmus i haven 15. oktober 2012 |
 Edderkop fra haven Måske almindelig baldakinspinder, som kun måler 5-6 mm. 4. oktober 2012  Aftenidyl ved Barmer Landingssted 10. oktober 2012  Svartbag Lilstrand 4. oktober 2012  Skestorke Bygholm Vejle. En af fuglene er ringmærket. 12. september 2012 |
Tirsdag den 11. september Sandløber Roshage 7. sept.2012  Stenvender Roshage 8. sept. 2012  Sandløber gammel fugl i overgangsdragt  Ædelgraner i Vilsbøl Plantage. Imponerende træer, hvor de største måler ca. 4,5 m i omkreds. Det vidner om god jord under sandet. Træerne er plantet for ca. 110 år side.  Sandløber efter badet |
Besøgte Roshage ved Hanstholm og Vilsbøl Plantage ved Nors Sø i dagene 7. og 8. september I de dage, hvor der er fine forhold for windsurfere ved Klitmøller, er der bortset fra de store måger ikke mange fugle. Den store aktivitet på havet og især på stranden skræmmer de små vadefugle væk. Blot tre Strandskader blev det til, da jeg søgte hertil. Så er det godt at vide, at Thy Nationalpark, som Klitmøller også er en del af, rummer utallige muligheder for ture i plantager, på heder, ved søer og i kystområder. Et oplagt sted for en fuglefotograf er Roshage ved Hanstholm. Ved vestenvind er det fint at sætte sig i læ bag molen ved forsøgscenteret for bølgeenergi. Her kommer de små vadere som Sandløber, Præstekraver og Stenvendere meget tæt på. Dette var tilfældet både den 7. og 8. september, hvor jeg satte mig med molen i ryggen og på det tidspunkt, hvor der er medlys. Den eneste hage ved denne placering er skyggerne, som de store, roterende vindmøllevinger kaster hen over stranden. Ved stillbilleder kan det gå, men ved videoklip skaber det generende forstyrrelser. I den tid, jeg sad her tilsammen 4 timer i løbet af de to dage, så jeg 9 Sandløber, 6 Stor Præstekrave og 2 Stenvender, og jeg fik billeder af alle tre arter. Den 8. september tog vi til Vilsbøl Plantage ved Nors Sø. Vejret var sommerligt, og i læsiden øst for plantagen med udsigt til Nors Sø sværmede guldsmede, og enkelte sommerfugle som Skovrandøje, Grønåret Kålsommerfugl og Admiral flagrede rundt blandt buske og urter. Vi fulgte stien langs søen til fugletårnet. Og bedst som vi tager de første trin op ad stigen svæver en Fiskeørn hen over os. Heldigvis var kameraet skudklart. Vores forventning blev indfriet. Fra tårnet observerede vi: Vibe 40, Grågæs 120, Troldand 3, Toppet Lappedykker 3, Fiskehejre 4, Skarv 10 og en del Blishøns. Mellem tagrørene gemte en Dobbeltbekkasin sig. Vi fortsatte turen ud til Nebel-stenen. En sten, der markerer den oprindelige beliggenhed af herregården Nebel, hvis jorder Vilsbøl Klitplantage ligger på. Herregården Nebel kan spores i skriftlige kilder tilbage til 1300-tallet. Gården var en stor og rig adelig sædegård. Men den blev offer for sandflugten, som bredte sig vestfra og lagde sig over markerne og umuliggjorde dyrkning. Af samme grund blev gården mindst to gange flyttet længere mod øst. Citat fra Naturstyrelsens hjemmeside. Hvor man også kan læse om tilplantning, geologi og kultur Vilsbøl Klitplantage  Ung Fiskeørn ved Nors Sø 8. sept. 2012  Nors Sø set fra vest ved parkeringspladsen og badestedet. Foto: Inger Steen-Hansen 8. sept 2012 |
 Sandløber Roshage 7. sept. 2012  Stor Præstekrave i vinterdragt Roshage 8. sept. 2012  Stor Præstekrave Roshage 8. sept. 2012  Windsurfer ved Hanstholm  Sandløber efter badet |
| Søndag den 18. august Letskyet til skyet frem til middag Svag vind  Gul Vipstjert- ungfugl  Tinksmed |
I fotoskjul ved kysten ud for Lundbæk Skov 05:30 - 10:30 Jeg har i sommerens løb nogle gange søgt til mit "smultronstelle" ved Staun Enge. Mere præcist der, hvor en af afvandingskanalerne udmunder i fjorden. Her har jeg erfaring fra tidligere år med badende fugle, der søger til ferskvandet. Men desværre har mine anstrengelser og tålmodighed ikke givet resultat. Derfor har jeg været på udkik efter andre steder langs fjorden. I dag valgte jeg så de lavvandede, kystnære områder, der strækker sig fra Roklubben til Sebbersundbroen. Her har Viberne i de sidste par uger stået tæt som sorte oliven i sylteglas, og jeg har set dem flokkes på stensætningen ved broen. Men mulighederne for at komme over hegn og marker kendte jeg ikke. Da jeg kom til stedet, hvor jeg ville prøve lykken, viste det sig, at "adgangsvejen" over hegn og eng var let tilgængelig. Solen var endnu ikke stået op, da jeg rejste skjulet. Selvfølgelig forstyrrede jeg de fugle, som allerede var i gang med morgenmåltidet. Men jeg havde tiltro til, at en del ville vende tilbage, og at andre, som ikke kendte til min ankomst, ville indfinde sig. Lyset var ikke godt. Mørke skyer dækkede næsten helt for solen, som viste sig som en halvcirkel kl. 6:00 over Nibe By. Senere brød den lidt igennem og fremmalede et flot sceneri i forening med fjordvandet og de mørke skyformationer. Nu ventede jeg så spændt på fuglenes ankomst. Her følger en logbog: Kl. 6:20 tog jeg det første billede: en flok Alm. Ryler i flugt, men afstanden for stor. Kl. 6:48 fouragerede tre ungfugle af Gul Vipstjert foran skjulet. En gammel fugl viste sig et kort øjeblik. Kl. 7:02 kom en Fiskehejre til syne ved en pynt og gav sig til at vade hen imod mig. Kl. 7:03 kom Mudderkliren i søgeren. En smuk ungfugl. Heller ikke den tog notits af skjulet. Kl. 7:18 flyver Fiskehejren bort Kl. 7:31 bliver Viberne, som jeg havde hørt bag mig, forstyrret af ukendte årsager ,flyver op med buldrende vingeslag, men lander til stor glæde ret ud for mig I lang tid havde jeg hørt Hjejlerne småfløjte, men kunne ikke se dem. Igen kommer en forstyrrelse mig til gavn. Kl. 8:32 lander en stor flok på ca. 80 fugle mellem Viberne. Det er et kosteligt syn. Kameraet arbejder på højtryk, men det kan ikke lade sig gøre at få fokus på alle med en 600 mm tele. Og hele tiden står der en eller flere Viber i vejen. Lyset er ikke godt, men kl. 8:48 bryder solen igennem, og fuglenes farver og fjerdragt træder tydeligt frem. Jeg benytter chancen til lidt videoklip. Kl. 8:59 letter hele flokken Og kun Viberne vender tilbage. Kl. 9:28 Kommer en Hvidklire ganske tæt på, bader og pudser sig. Kl. 9:55 forlader alle fugle pladsen. Viber, Hjejler, Rødben, Tinksmed, Alm. Ryler, Hvidklirer, Hættemåger og Stære. Jeg afventer en tid, men beslutter mig så for at pakke ved 10:15 tiden. Kortet på 8 GB er fyldt. 579 billeder skal sorteres hjemme ved computeren.  Morgenstemning ved Lundbæk  Mudderklire - ungfugl  Mudderklire - ungfugl. Fotograferet kl. 07:04  Mudderklire - ungfugl  Hjejler Klik for stort billede |
 Hvidklire  Fiskehejre og Hvidklire. I baggrunden Sebbersund  Almindelig Ryle |
| Den 10. august besøgte vi området ved Filsø. Vores nysgerrighed efter at se begyndelsen af det hidtil største naturgenopretningprojekt i Danmark drev os.
Allered nu kan vi øjne et slutresultat, selv om der endnu magler store mængder vand, og der resterer et betydeligt anlægsarbejde.
Inden udgangen af 2012 genskabes en 915 ha stor sø i det inddæmmede landskab. Søen bliver lavvandet med mindst 10 mindre øer.Det bliver muligt at krydse søen til fods og på cykel ad dæmningsvejen mellem Filsø Avlsgård og Langodde. Søen vil således blive delt i to dele, kaldet Søndre Sø og Mellemsø.For at søen kan genopstå, skal der foretages en række forberedelser i området. Dæmningsvejen hæves, hvad der allerede er sket (se billedet),og afvandingsgrøfter skal fyldes til, hvilket allerede pågår. Der etableres fire udsigtspunkter med tre fugletårne, to nye parkeringspladser, gangbroer og flere kilometer nye stier. Anlægsarbejdet begyndte i januar 2012 med nedbrydning af landbrugsbygningerne i inddæmningen, og i maj-juli fortsatte det forberedende arbejde ved Søndre Sø og omkring Dæmningsvejen. Her i august har man så påbegyndt vantilstrømningen til Søndre Sø, som det forventes at tage 2-3 måneder at fylde. Samtidig bliver den 7 km lange landkanal lukket.Når den sidste høst er bjærget i september 2012, vil Mellemsø blive gjort klar til at modtage vand i oktober-november.  Ja, og Skægmejse vil være en potentiel ynglefugl |
Genskabelsen af Filsø - En gave til Vestjylland  Der bliver mulighed for at gå/cykle på vejen mellem de to søer. Billedet er taget med udsigt fra Avlsgården.  Søndre Sø fyldes langsomt op. Billedet er taget med udsigt fra Avlsgården.  Udsigt over det, der skal blive til Mellemsø. Læg mærke til forhøjningen ude i området. Måske en af de projekterede øer. |
Lidt historie: Filsø var oprindelig landets næststørste sø indtil første afvanding i 1852, hvor søarealet blev reduceret fra ca. 2000 til 750 ha. I årene 1941-1950 blev resten af søen udtørret og kultiveret med betydelig statsstøtte, bortset fra 45 ha (Fidde Sø) i det nordlige hjørne. Siden 1990 er der opbygget industriel svineproduktion midt i den gamle sø. Naturhistorisk var området – før afvandingen - i international særklasse. Det vrimlede med ænder, gæs og vadefugle og et stort antal sjældne fugle som Stor Kobbersneppe, Sortterne, Almindelig Ryle, Brushane, Atlingand og Rørdrum. Og her hentede Johannes Larsen mange af sine motiver.  Trækkende Grågæs mister store græsgange, men danske fugle får til gengæld fine muligheder for at yngle  Skestorken bliver med stor sandsynlighed ynglefugl ad åre.  Det samme vil ske for Rørdrum.  Atlingand vil vi også kunne finde ved den nye sø |
| Torsdag den 9. august 2012 Næsten skyfrit, frisk vind 19 grader  Svirrefluen Dronefluen - Eristalis tenax Meget almindelig i haver. Larven lever i forurenet vand (rottehaler). Er forsynet med et langt ånderør, der når op til overfladen.  Skovrandøje 8. august 2012  Storplettet Perlemorsommerfugl 9. august 2012 |
Svævende svirrefluer i Svinemælk Ja, det lyder som en opskrift hentet fra en af de utallige madprogrammer, der i disse år fylder programfladerne på diverse Tv-kanaler. Men i virkelig beskriver overskriften blot et af de naturfænomener, der i disse dage udspiller sig ikke blot i Svinemælk, men overalt i en bred vifte af naturtyper, haver og parker. Små, flyvende insekter stribet i gult og sort har i de senere dage invaderet den danske augustblomstring. Milliarder af svirrefluer, svævefluer eller blomsterfluer, som de også kaldes har nydt godt af de store mængder bladlus, der forekom på mange vækster i forsommeren. Fluernes larver har kunnet mæsket sig i store mængder protein, forpuppet sig og senere klækket til flyvende, hvepselignende insekter. Svirrefluerne er repræsenteret ved ca. 250 arter i Danmark, og en af de rigtig talrige er Dobbeltbåndet Svirreflue, Episyrphus balteatus. Se billederne på forsiden. Umiddelbart kan man med god grund tro, at det er Hvepse, Gedehamse, der nu viser sig i hobetal. Farvemønsteret i sort/gult er det samme, men svirrefluer har ikke hvepsetalje. Hvepse er farlige, stikkende insekter. Det er svirrefluer ikke. Man kan roligt lade dem lande på ens finger. De er harmløse, men giver indtryk af det modsatte ved det sort/gule farvemønster. Et fænomen som i biologien kaldes mimicry, efterligning. "Mimicry, (eng., af mimic 'efterligne', se mimik), en arts efterligning af en eller flere andre arters bygningstræk, farvetegning og undertiden adfærd og duftstoffer. Betegnelsen benyttes hyppigst om systemer, hvor modellerne er giftige eller på anden måde farlige: Ugiftige arter opnår en vis beskyttelse mod rovdyr, der har lært at genkende og undgå de giftige arter (Bates' mimicry, efter H.W. Bates), og giftige arter opnår indbyrdes, at rovdyr hurtigere lærer at genkende dem, end hvis de giftige arter skulle indlæres hver for sig (Müllers mimicry, efter den tyske zoolog Fritz Müller, 1821-97)." Citat fra Gyldendals åbne encyklopædi Jeg har på forsiden og siden her samlet lidt af de få svirrefluer, jeg har billeder af. Men også en del sommerfugle flyver nu. I går så jeg to eksemplarer af Nældesommerfugl. For få dage siden havde vi to Skovrandøje og en enkelt Skråstregbredpande. I dag flyver Storplettet Perlemorsommerfugl, Admiral, tre arter af kålsommerfugle. Mange rovfluer er på rov i disse dage.  Almindelig Sumpsvirreflue - Helophilus pendulus  Hvidbåndet Humlesvirreflue - Volucella pellucens  Rovfluerne har kronede dage. Her har den fanget en svirreflue. |
 Eksempel på bladlus (sorte)  Kær-Svinmælk dog uden svirrefluer  Nældesommerfugl 8. august 2012  Nældesommerfugl underside 8. august 2012 |
Lørdag den 21. juli. Bygevejr 14-16 grader Engbrandbæger.  Larve af Blodplet søger til Eng-Brandbæger  Pastinak  Almindelig Pimpinelle. En af overdrevenes smukke skærmplanter  Engrandøje. En af de randøjer, der flyver for tiden. Almindelig i brakmarken |
Man siger, at fuglesangen forstummer omkring Sankt Hans. Det er nu en sandhed med modifikation. I disse dage hører vi stadig sang fra Havesanger, Gransanger og ikke mindst Solsort. Men ellers er det da rigtignok småt med fuglesang overalt i landet. Det er også begrænset, hvor meget vi kan se af det begyndende fugletræk ved fjorden. Den vedholdende blæst fra vestlig retning stuver vandet helt op til kysten, så i lang tid har der ikke været vadelignende tilstande. Storspoverne har vi hørt, da de allerede ved Sankt Hans fløj over haven. Men ellers har jeg ikke noget at berette, hvad vadefugletrækket angår. I dag er vinden imidlertid gået om i nordøst, så måske vil der i de kommende dage blive lavvandet og dermed et blotlagt spisebord. Men når det nu halter lidt med fuglene, så kunne man jo gå sig en tur på en brakmark, et overdrev, en strandeng eller en indlandseng og glæde sig over den blomsterpragt, juli måned disker op med. Selv har jeg været på en sandet brakmark, der ligger som en oase ikke langt fra Bavnehøj ved Farstrup midt i et intensivt dyrket landbrugsland. Nedenstående viser en billedreportage fra marken.  Brakmark på tør, næringsfattig bund. På billedet ses: Pimpinelle, Engbrandbæger, Dusksyre, Liden Klokke og i baggrunden Gederams.  Pastinak i trængsel ved frakørsel på Løgstørvej mod Farstrup. Måske skulle man vælge denne smukke skærmplante som Himmerlands "nationalblomst" frem for Guldblomme. Her i juli måned står den som en gul galleriskov langs landevejene. På billedet ses tillige Mørk Kongelys og Dusksyre. Desuden et lille hjørne af majsmarken.  Blåmunke. En typisk nøjsomhedsplante, der vokser på næringsfattig grus- og sandbund. Hører til klokkeblomstfamilien.  Liden Klokke. Ingen overraskelse, at den hører til klokkeblomstfamilien. Vokser på tør, sand eller lerbund på skrænter, vejkanter, overdrev, heder og i klitter.  Pimpinelle  Harekløver. Almindelig i DK. Igen en tørbundsplante, der vokser på skrænter, vejkanter, ruderater og klitter. Har vinterstander. Hører til ærteblomstfamilien  Dusksyre. Vokser på tør, gruset bund langs veje og på overdrev. |
 Blåhat. Almindelig i DK. Vokser på sandet bund og på overdrev. Hører til kartebollefamilien  Prikbladet Perikon. Meget almindelig i DK. Vokser på åben, tør sand-eller grusbund, på overdrev, vejkanter. Hører til perikonfamilien  Gul Snerre. Almindelig i DK. Vokser på åben, tør, mager bund, heder, overdrev. Hører til krapfamilien.  Torskemund  Græsrandøje hun på Blåhat. Flyver ret talrigt nu i brakmarken |
| Mandag den 11. juni (Fandens fødselsdag) Oversket 13 grader svag vind.  Så er der ingen vej tilbage! Verden venter! 6. juni 2012  Gulspurven yngler i diget vest for haven, men kommer hver dag til foderpladsen  Rødstjert han med blandt andet larve af Storplettet Perlemorsommerfugl i næbbet. Se nærbillede nedenstående 
|
Opsummering vedrørende havens fugle m.m. Efter en norgestur med ret få fugle i landskabet er det dagligt en stor glæde at følge fuglelivet i vores have. De tidligt ynglende fugle har nu travlt med at fodre. Ja, mange unger har allerede forladt reden. Det gælder stærene som de første. Ved hjemkomsten fra Norge fodrede de gamle stadig, men efter en lille uge blev der stilhed omkring redekassen. Underligt nok har stærene i de sidste tre år kun taget én kasse i brug, selv om vi har hængt tre op. Blåmejseungerne forlod redekassen den 6. juni. Tilfældigt befandt jeg mig ved kassen med kamera, da det skete. Hvor mange unger, der havde taget springet ud i det blå, inden jeg kom, ved jeg ikke, men jeg så fire forlade det trygge hjem. I trætoppen sad de gamle fugle og kaldte. Tre af ungerne fløj meget sikkert i en stor bue rundt om legehuset og landede i en stor ahorn, mens den fjerde og sikkert den svageste af ungerne, lige akkurat nåede over stien og skrumlede rundt mellem grene, inden den satte sig. Musvitterne har udfløjne unger. Vi hører dem rundt i haven, hvor de kalder/tigger. Hvor de har ynglet, ved vi ikke. Sumpmejsen henter føde til sine unger i fedthuset. Det samme gør to par Flagspætter. At der er tale om to par ses tydeligt, da fuglene med næbbet tanket op med store fedtklumper flyver i forskellig retning. Det skulle være muligt at finde rederne. Lige over blåmejsekassen har et par Rødstjerte rede under tagpladerne på legehuset. Begge forældre fodrer nu og ligger i fast rute fra pergolaen, hvor de gør et kort ophold, til reden. Endnu er de meget tavse. Normalt varsler de med høje kliklyde. Og så er der sangerne. Mange af de arter, vi hører, kan være potentielle ynglefugle, men det er svært at føre beviser herfor. Allerede i marts hørte vi Gransangeren, og i begyndelsen af maj sluttede Gærdesangeren sig til. Nu synger både Munk, Løvsanger, Havesanger og Tornsanger. Her en liste over de fugle, som vi i disse måneder deler have med: Ringdue, Tyrkerdue, Stor Flagspætte, Gråkrage, Husskade, Skovskade, Musvit, Blåmejse, Sortmejse, Sumpmejse, Spætmejse, Gærdesmutte, Solsort, Rødstjert, Rødhals, Munk, Havesanger, Tornsanger, Gærdesanger, Løvsanger, Gransanger, Stær, Kærnebider, Grønirisk, Dompap, Bogfinke, Gulspurv, Skovspurv.   Gransanger til venstre med sorte ben og Løvsanger til højre med lyse ben. |
 Sumpmejsen ligger i fast rute fra redekasse til fedthuset  Bogfinke han. Er der mon lidt spiseligt her?  Bogfinke hun  Tornsanger i hvidtjørn |
| Mandag den 4. juni. Kuling fra nordvest. Overvejende solrigt 12- 15 grader  Gråænderne kom tæt på.  Stære. En ung og en gammel fugl  Knarand. Læg mærke til det hvide vingespejl. Tidligere var Knaranden en sjælden ynglefugl i Danmark, men nu optræder den flere steder rundt i landet. Knaranden kommer til ynglepladserne i løbet af marts måned og trækker i det tidlige efterår til overvintringsområder i søer og laguner i Vesteuropa. |
Ved stryget, Vilsted Sø, fra kl. 17:10 til 19:30 Jeg har i den grad forsømt de hjemlige lokaliteter i størstedelen af maj måned. På grundlag af erfaringer fra tidligere år kunne stryget, der hvor Vilsted Sø har sit udløb, være et godt sted at tage hen i de sene eftermiddagstimer. På det tidspunkt er der medlys, og det er tillige tid for hejrernes fouragering. Fra Bjørnsholm er der en længere gåtur langs åen, inden det brede udløb viser sig. Det skaber en del forstyrrelse, når der i det flade landskab pludseligt viser sig en fredforstyrrer. En stor flok ænder i blandet flok (Gråænder, Krikænder, Troldænder, Knarænder)gik på vingerne sammen med nogle Fiskehejrer, og store flokke af Råger satte kurs mod græsningsenge, som i disse dager er pyntet op med rød/hvide herefordkreaturer. Mellem tagrør og brændenælder satte jeg mig iklædt camouflagetøj og ventede. En del Hættemåger fløj skrigende over mig, men ingen af dem følte sig trygge ved situationen. Et par Rødben kom strygende i lav højde og slog sig ned til venstre for mig, men i modlys. Kort efter lettede den ene. Jeg var åbenbart for synlig. Kl. 17:40 dukkede den første Fiskehejre op helt ude ved faskinen. Kun hoved og hals var synlige. Forsigtigt skridtede den frem, så hele fuglen blev synlig. Men på dens adfærd kunne jeg tydeligt aflæse en skærpet opmærksomhed. Kun et minut efter landingen lettede den med vandperler dryppende efter sig. En time senere dukkede endnu en hejre op. Et nyt individ eller den samme fugl som tidligere? Denne nåede slet ikke at lande, inden den bogstavelig talt slog en saltomortale og forsvandt. Se billedet på forsiden, der viser fuglens indflyvning. Men der var trods alt nok at se på. Både Landsvaler, Digesvaler og Bysvaler, de sidstnævnte talrigest, strøg i fuld fart over åen på stadig jagt efter insekter. De Hvide Vipstjerter samlede føde til ungerne og en enkelt Gul Vipstjert badede i en fjern vandpyt. Da klokken nærmede sig 19, begyndte Troldænder, Gråænder og Knarænder at trække ind ude fra søen, og et skud i det fjerne sendte en pæn flok Krikænder ind over mig. På søen lå der 8 Canadagæs ganske upåvirket af skuddet. Efterhånden blev det for koldt at sidde stille, så jeg vendte tilbage til bilen og befandt mig pludselig "midt" i en større stæreflok med gamle fugle og udfløjne unger.  Nu kan jeg se ham  Rørhøg han fotograferet i modlys ved Vilsted |
 Noget er, som det ikke plejer.  Jeg vover mig nu lidt længere frem  Lad mig komme væk!  Digesvale. En af de talrige svaler, der kredsede over udløbet. |
| Dagene fra den 14. maj til den 25. maj De første dage almindeligt forårsvejr. Men fra den 20.maj og frem til hjemkomst havde vi flot vejr med temperaturer op til 22 gader.  Bjergvipstjert hun, Bordalsgjelet Voss  Engkarse og Mælkebøtte Voss  Blomstrende æblegren. Sørfjorden på vej til Odda 
|
Norgestur fra 14. maj til 26. maj Vores planlagte tur til Runde og Smöla gik i vasken. Bilen strejkede, og på grund af festlighederne ved Norges nationaldag og et par dages leveringstid på reservedele sad vi fast i 6 dage i byen Voss. Det antal dage, vi havde afsat til turen blev herved så kraftigt reduceret, at det ville have været halsløs gerning at køre ud til vestkysten. Så da vi endelig havde vort rullende hus tilbage, besluttede vi os for at køre nogle korte ture i Myrkdalen og ved Nærøjfjorden. Det blev en hel anden norgestur end den, vi havde planlagt. Der var ingen problemer med at komme frem på vejene, selv om fjeldene stadig lå begravet i tykke snelag. Det strejf af sommervarme, som Europa oplevede i dagene frem til og med pinse ramte også det sydlige Norge, og vi fik flotte eksempler på begrebet vårflom. Det piblede, klukkede og brusede, og "larmen" steg til et øredøvende crescendo, hvor de flotte vandfald som Reiårsfossen, Låtefossen og Tvindefossen nævnt i den rækkefølge, vi så dem, stod i kaskader ned ad fjeldsiderne. Af erfaring ved vi, at der er langt mellem fuglene i Norge. Man skal til kysten og havet for at opleve et rigt fugleliv. Og her i maj, hvor sneen dækker højfjeldet og insekterne endnu ikke er på vingerne, er der bogstavelig talt ikke fugls føde at finde, og derfor heller ikke mange småfugle. Men spredt mellem klippeblokke og den brunsorte fjeldhed så vi enkelte Engpibere og Stenpikkere. Et enligt par Stormmåger brød stilheden i Myrkdalen og kort før Haugli flagrede en rype hun op, da vi stoppede op for at nyde udsigten ud over en lille elv i et kuperet snelandskab. Dybt nede i elven lå der 8 Krikænder, og den meget almindelige Hvid Vipstjert var også her. Den ses næsten overalt. Måske er det Norges almindeligste fugl. På engene, hvor Engkarse og Mælkebøtte klædte landskabet i forårsdragt så vi enkelte Nordiske Gul Vipstjerter, og i pile- og birkekrattet langs elvene var Løvsangeren meget almindelig. Den nød vi, især da vi endnu ikke havde set den hjemme i haven. Undertiden satte Munken i med sine smukke fløjtetoner. I de seks dage, vi strandede i Voss, besøgte vi Bordalsgjelet, en imponerende canyon, tre gange og havde fine oplevelser med Vandstær og Bjergvipstjert. Begge arter var travlt optaget af at fodre ungerne. Vandstærens rede fandt vi, men aldrig vipstjertens. En morgen så vi de første Mursejlere, og Landsvalerne var i færd med at finde egnede redesteder. Under udhænget på Haugli Fjeldhotel havde Bysvalerne påbegyndt redebyggeriet. Hvorfra de hentede redematerialet undrede os. Sidst på turen så vi Canadagæs, Mudderklire og Stor Skallesluger. Og så var skrattende Sjaggere almindelig overalt i dalene. Godt at vi i stedet har Solsorten. Dens sang er uforlignelig. Og så må jeg ikke glemme det betagende syn af blomstrende frugttræer på lierne ned til Sørfjorden. Især de blomstrende æbletræer mod den blå fjord og de sneklædte fjelde i det fjerne var fotogene.  Stormmåger. Parret fulgte jeg i alle de dage, vi tilbragte i Voss.  Fossen ved Tvinde flot dekoreret med nyudsprungne birketræer  Sneklædte fjelde i Myrkdalen på vej til byen Vik  Æbletræerne blomstrede på lierne ned til Sørfjorden. På vej til Odda |
 Bjergvipstjert han, Bordalsgjelet Voss  Stor Flagspætte Voss  Fossen ved Tvinde. 152 meter højt vandfald i Hordaland nær byen Voss  Bregnerne myldrede op langs elvene. Her fine eksempler på bispestave. Myrkdalen |
Lørdag den 5. maj 2012 Kokleare i blomst  Rørspurv han fotograferet den 3. maj ved Halkær Sø,  Rørdrum spejler sig. Foto fra 2003 |
Et tilbageblik I dag den 5. maj er det næsten tre uger siden, jeg sidst opdaterede min naturdagbog baseret på Danmark. En del tid er gået med at "fordøje" oplevelserne i Sverige og med at billedbehandle mine mange fotografier fra turen. De sidste dages varmegrader har virket som et krafttilskud på udspring og blomstring. De først mælkebøtter blomstrede allerede den 24. april. Bøgen sprang ud den 27. april i vores have. Hvid Anemone bliver nu afløst af Stor Fladstjerne. Anemonerne har ellers på grund af kulden i april præget skovbunden i rigtig lang tid. Spidsløn er i blomstring. Kommer du forbi Halkær Naturskole, så læg mærke til den store Spidsløn, der står ved stuehuset. Dens gule farve lyser op og kan ses på lang afstand. Rødstjert han set den 27. april, og Munk både han og hun så vi for første gang den 29. april. Samme dag talte jeg Skarver ved Kielstrup Sø. Fordelt på to kolonier, hvoraf den ene kun rummer 8-10 rugende fugle, talte jeg ca. 210 på rede. Gærdesangeren så og hørte vi den 1. maj. Samme dag hørte Inger Gøgen nede fra mosen. Den 28. april talte jeg Skarver på Borreholm. Det var nemt. Som sidste år, ingen. Til gengæld gik der ca. 1800 Bramgæs og fouragerede inde på holmen. Senere på dagen mødtes jeg med nogle få naturfotografer fra NFD-nord. Vores mål var Vårkobjælden ved Holmsø og senere tur i Tingskoven. Mødet med Vårkobjælden blev en skuffelse. Kun to planter fandt vi. En roset og en plante med to blomster. Under formiddagskaffen besluttede vi os for en tur til Bulbjerg. Her var Riderne i fuld gang med redebygning. Redematerialet "næbplukkede" de i grønsværen lige over den nøgne klippevæg. På vandet tæt ved Skarreklit lå en pæn flok Ederfugle. Hen på eftermiddagen den 30. april pakkede jeg mit grej og iførte mig camouflagetøj. Vandrede derefter ud til fjorden, ud til mit gamle smultronstället. Nu skulle min ground pod afprøves. I vinter satte min søn, Martin, en elev på hans produktionsskole til efter tegning at fremstille en sådan tingest til mig. Fra et gammelt stativ fjernede jeg hovedet, og det passede fint. Som skrevet skulle det nu stå sin prøve. På lang afstand kunne jeg se og høre gæs. I tætte, lange rækker stod de på lavt vand langs kysten. Spørgsmålet var nu, hvor længe, når jeg nu nærmede mig. Selvfølgelig gik der panik i hele flokken. Højrøstede tog de flugten. Bramgæs og Kortnæbbede i én blanding. Jeg fandt et strategisk godt sted, lagde mig på maven med kameraet på min ground pod og ventede. Der gik ikke engang fem minutter, så kom den første flok Bramgæs flyvende lavt over vandspejlet direkte imod mig og slog sig ned på det lave vand ud for kanalens udmunding. Efterhånden kom der flere til, og intet anende om min tilstedeværelse syslede de med badning, fjerpudsning, indbyrdes kævl og med at slukke tørsten. I ca. 2 timer og 45 min. lå jeg på maven og blev mere og mere stiv i nakken. Men anstrengelserne bar frugt. Stor oplevelse og gode billeder! Da jeg rejste mig for at pakke sammen, var de fleste gæs fløjet væk, men over mig så jeg pludselig to Skestorke flyve mod Vår Holm. De har åbenbart gået og fourageret i en af de store pander bag mig.Inspireret af Skestorkene tog jeg den 1.maj til strandengene ved 3:30-tiden. Ved en af de mange pander rejste jeg mit fotoskjul i håb om, at det netop ville være her, Skestorkene ville fouragere, når lyset kom. Men da jeg besluttede mig for at pakke sammen, var der gået 3 timer, og Skestorken havde ikke viste sig. Sådan er vilkårne ofte for naturfotograferne. Den 3. maj var jeg et smut ved Halkær Sø. Her så jeg Rørhøg han, Rød Glente 2, der begge trak i nordvestlig retning, Musvåge 1, Spurvehøg 1, Klyde 12 og en trommende Rørdrum forskrækkede mig,da jeg gik på diget. Så tæt på var den.  Bramgæs |
 Skestork  Ride klar til at lette med redemateriale  Bramgås lander  Min Ground Pod  Stor Fladstjerne |
| Opdatering 27. april. Hård vind fra sydvest. 9-10 grader Krikand han 18. april 2012  Toppet Lappedykker i parring  Ynglende Canadagås |
Ved Hornborgasjön i Vestra Götalands Län i 3 dage Mit mål var at fotografere Urfugl fra skjul på Remmene Skjütfält beliggende tæt ved Vårgårda By. Men desværre slog det fejl, da militæret i de dage, jeg havde afsat til besøget, holdt øvelse med skarpskydning. Kun Ringvejen rundt om skoven var åben. Alle sideveje ind i skoven var stängt. Desuden slog vejrudsigten også fejl. Tidlig morgen den 17. april blæste det op, og sne og hagl klædte på få minutter landskabet og træerne i hvidt. Jeg kørte lidt rundt ad Ringvejen og så Elg og Rådyr. Men ellers var der ikke så meget at komme efter. Jeg besluttede mig derfor at køre til Hornborgasjön i nærheden af Skara. Trandansen var overstået. Informationscentret var lukket og parkeringsafgiften suspenderet. Efter pålidelig kilde skulle der i dette forår have opholdt sig op til 28000 Traner, da de toppedei antal. Men det var ikke Tranerne, jeg gik efter. Dem har jeg koncentreret mig om på stedet flere gange tidligere. Nej jeg satte mig for at besøge alle de steder, hvor der findes fugletårn. Fra udløbet i vest over Naturrum Trandansen i syd til Hångers udde, Almeø, Ytterberg, Fugleudden og Fäholm i nordøst. Størst fotosucces havde jeg ved udløbet og i et skjul (Doppinggömsel ) ved Hornborga Naturrum. Ved udløbet, hvortil jeg kom hen på eftermiddagen viste vejret sig fra den dramatiske side med blæst og en vekselvirkning mellem sol, truende sorte skyer og byger med hagl og regn. Næste dag tilbragte jeg et par timer i lappedykkerskjulet og fulgte et par Toppede Lappedykkere i deres redebygning, territoriekampe, parringsleg og endelig parring på selve reden. Det gav muligheder for en række helt unikke billeder. Her var der også udsigt til en hættemågekoloni med dens larm og skrig, indbyrdes kampe og parring. I udkanten havde et par Canadagæs fundet behag i at bygge rede. Krikænder, Taffelænder og Troldænder, men også Blishøns, Grågæs og enkelte Bjergænder svømmede forbi skjulet. Desuden "løb" jeg tilfældigt ind i en større flok Bjergirisker.  Toppet Lappedykker i truepositur !8. april 2012 |
Bjergirisker. Udsnit af en større flok. Læg mærke til den lyserøde overgump,der er så karakteristisk for Bjergirisk.  Hættemåge i parring 18. april 2012  Hare ved Ytterberg. Dem så jeg flere af. Og enkelte kom ganske nær. Også slikmunden her. |
Lørdag den 14. april Skavgræs  Tornirisk han |
Kyø Dale og St. Ajstrup Hede En væld af forår stiger i disse dage op fra de vesthimmerlandske heder. Millioner af små, røde revlingeblomster fyldt med nektar sender i disse dage en krydret vellugt ud over heden. Blomsterne på revlingen er så små og uanselige, at man skal helt ned på knæ for at finde dem. Revlingen har tvebo, som det kaldes i botanikken. Der er planter med kun hanblomster og planter med kun hunblomster. Hanblomsterne med de røde støvblade på tynde tråde er lettest at se. Det fremgår tydeligt af fotografiet. På vores tur ind over heden så og hørte vi Tornirisk, Solsort, Sangdrossel og Gulspurv. I Kyø Dale, som vi besøgte først, hørte vi Gransanger. Her gik vi tillige på opdagelse efter Nikkende Kobjælde. De få, der indtil nu blomstrer, har selskab af Mirabelle, Følfod og Hvid Anemone. På en af bakkerne er der en stor bestand af Skavgræs. Her voksede der for år tilbage også Soløje og Vild Hør. På de afgræssede arealer mellem Enebærbuskene blomstrer tusindvis af Markfrytler. Og så har de sidste dages regn sat gang i rustsvampen, Kølle-bævrerust. En svamp, hvis spore om foråret overføres til tjørn og pære. På disse planter fremtræder svampen ikke så tydeligt.  Tjørnerust også kaldet Kølle-bævrerust  Nikkende Kobjælde. De første planter er på vej. |  Blomstrende Rævling hanplante  Stjernesnot-De gelélignende klumper er levninger fra Musvågens fortæring af frøer. Musvågen undgår de ufordøjelige dele af æggelederen, der i vand svulmer op.  Markfrytle |
Lørdag den 7. april Mirabelle  Følfod blomstrer  Seljepil blomstrer  Druehyld står på spring |
Et tilbageblik. Det var og er stadig lidt af en nedtur efter dage med plusgrader, helt op til 15, at se is på fuglebadet og mærke en kold nordvestenvind bide i ansigtet. Her gik vi i vores naivitet og troede, at forårsvejret havde bidt sig fast. Fuglesangen dæmpedes væsentligt, og en stærk kuling sendte de magre jorder på rejse ud over Vesthimmerland. Partikler af sand og gødning lagde sig i driver langs læhegn og vejgrøfter. Huse, planter og havemøbler ændrede kulør, og det knasede mellem tænderne. Alt sammen et slående bevis på, at mikroklimaet ændres i takt med, at læbælterne forsvinder, og at de sandede jorder her på egnen aldrig skulle have været opdyrket. En væsentlig årsag til sandflugten i dag med de ellers så grønne vintermarker er i høj grad den udbredte dyrkning af majs. I dag, den 7. april, er det stadig koldt og tørt. Nattefrost har vi stadig. Få millimeter regn er det blevet til. Men det har været til stor vederkvægelse for planter og mennesker. Mirabellerne blomstrer. Følfod står nu med gule kurve, der lyser op i vejgrøfter og på sydvendte skrænter. Krokus er afblomstret, men nu afløst af Hvid Anemone, der præger skovbunden. Skovmærke er på vej, og Bingelurt blomstrer. Druehyld står på spring. Til stor glæde trives Blå Anemoner godt i Vår Skov. Inger og jeg har talt over 200 planter. Der er stadig tusinder af gæs (Bramgæs og Kortnæbbede Gæs) på strandengene. Grågæssene er udparrede. Det samme gælder Ederfuglene, der ses på fjorden omkring Vår og Kyø Holm. Klyden er kommet til Vejlerne. Tornirisk har jeg set ved Barmer. Og det er længe siden, vi hørte syngende Gransanger. Flokke af Storspover ses på markerne. Her kan man tillige se småflokke af Gravænder, der endnu ikke er udparrede. Og så skal gyllen ud. Tæt ved fjorden!!!!Småflokke af Hættemåger og Stormmåger følger i sporet.  Ved Øksedal den 2. april 2012 
|
 Hvid Anemone  Gyllespredning tæt ved fjorden  Mågerne tiltrækkes af duften  Bingelurt  Blå Anemone Vår Skov |
| Fredag den 23. marts Tåget og diset det meste af dagen  Gråkrage  Udsnit af hættemågekoloni |
Lille Vildmose, Hegnsvej Den 23. marts var sidste frist for aflevering af fotografier til Foto- og Filmfestivalen den 31. marts på Vildmosecentret. Og da jeg havde 6 billeder, som skulle afleveres, kunne jeg lige så godt kombinere en tur i mosen med en dag med sol og varme, som DMI havde forudsagt om den 23. marts. Men vejrudsigten holdt ikke stik. Kun i nogle få sammenhængende minutter formåede solen at trænge igennem disen. Mod nord, vel nok i Mou, skinnede solen. Men mosen, der som én stor, våd svamp endnu ligger iklædt mørkebrune farvetoner, er kold og danner derfor tågebanker. I modlys opleves den næsten sort/hvid, og motiver er fascinerende. Men den mest fascinerende oplevelse den dag i mosen var mødet med Lækatten. Et kort sekund havde jeg spottet den i en stak brædder ved Hegnsvej. "Nu skal det komme an på din tålmodighed", sagde jeg til mig selv. Men tålmodigheden slap op. Stille trillede jeg videre, men vendte bilen i håb om at få endnu et glimt af dyret. Da jeg nærmede mig bræddestakken, så jeg den springe gennem græsset, hvorefter den forsvandt i et hul mellem græstuerne. Men da jeg denne gang var fast besluttet på at væbne mig med udvidet tålmodighed, gav det resultat. Det er første gang i mit lange liv som naturfotograf, at jeg har haft held til at få gode billeder af dette smukke dyr.   Viber over mosen. |
 Lækat i overgangsdragt.  Lækat med mosegris. Lækatten er endnu ikke i fuld sommerdragt. Halen bliver brun med sort spids. Den sorte spids bærer den hele året, og det adskiller den fra Bruden. |
| Lørdag den 17. marts. Diset stærk blæst fra sydvestSøndag den 18. marts. Overskyet næsten vindstille 6-7 grader Øvrige observationer: Hornsgård Holm: Ederfugl 26, Strandskade 8, Lysbuget Knortegås 210, Gravand 12, Hvinand, Toppet Skallesluger. Sølvmågerne har taget holmen i besiddelse og flere parrede sig. På strandengen Fjeldvåge 1 Tårnfalk 1 Grågås 26 Vibe- en flok på 21 og 4-5 fugle i parringsflugt Storspove hørt Sanglærke 4 syngende og 8-10 spredt på engen Stæreflok på 110 |
Martstælling af Kortnæbbet Gås og Bramgås på Nørrekær inddæmning den 17. marts og på Staun-, Barmer- og Valsted Enge den 18. marts.Den internationale bramgåsetælling og optælling af Kortnæbbet Gås er en årlig tilbagevendende optælling, som finder sted i det nordvestlige Vesteuropa. Optællingen er en del af NOVANA-tællingerne. (Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen) Både Kortnæbbet Gås og Bramgås udvider i disse år deres udbredelse inden for Danmarks grænser. Mine optællinger den 17. marts på Nørrekær Enge er et tydeligt bevis på denne udbredelse. I de mange år, jeg efterhånden er kommet på disse inddæmmede arealer, har jeg ikke tdligere set så store koncentrationer af gæs. I læ bag bilen og gyllebeholderen forsøgte jeg at sætte tal på flokken. De første tusinde fik jeg hold på, men så kom der pludselig uro i flokken, og det gjorde ikke tællingen lettere. Men efter nogen tid kom jeg frem til en konklussion: I alt ca. 5000 gæs med en fordelig mellem de Kortnæbbede og Bramgæssene som 3:1. På resten af de inddæmmede marker var der kun ganske få gæs yderligere. Alle var samlet på de marker, som det fremgår af kortet.  Den røde inramning viser, hvor størstedelen af de ca. 5000 gæs, jeg anslog som et minimums tal, opholdt sig. I dag var det så strandengene ved Staun, Barmer og Valsted, der stod for tur. Udover gæs var der meget andet at se, men gæssene først. Her dominerede de Kortnæbbede Gæs også i antal. Ca 2000 fugle fordelt på 4- 5 områder med flokke i varierende størrelser. Bramgæssene holdt til på engen mellem Buus Bæk og Barmer Landingssted. I alt ca. 700 fugle. Men det er i det hele taget ret vanskeligt at give et sandt billede af det samlede antal gæs over så store arealer. Fuglene er i konstant bevægelse, og mange kan være skjult mellem græs og tagrør. Så ofte får man ikke alle med. Eller også bliver en del talt to gange. Men helhedsindtrykket viser en stor stigning i antal over tid. Så fik de øje på fotografen  Læg mærke til de klart lysende rumper |
Rådyr på strandengene Selv om rådyrene er i rivende fremgang, ser jeg dem ikke hver gang, jeg er på engen. Så en dag med i alt 9 stk. er noget særligt. Tre af dem så jeg på Staun Enge. Her havde de holdt sig skjult i tagrørene, mens jeg gik ud over engen til fjorden. Men på tilbagevejen sprang de pludselig op og forsvandt ind mod byen. De øvrige 6 kom imod mig over markerne ved Simestedgård. 50-60 meter borte fik de øje på mig, stoppede op, vurderede et kort øjeblik situationen, vendte og satte derefter i fuld spring i modsat retning.  Rådyr Se også fotografierne nederst i midterste kolonne. .  Gravænderne er også i udparrings fasen. Her i smuk yngledragt |
Tirsdag den 13. marts Skydække 2/8. Hård kuling fra nordvest. Temperatur 4-5 grader i morgentimerne  Hvinand han Vilsted Sø 13. marts 2012  Sanglærke Vilsted Sø 13. marts 2012.  Taffelænder  Troldand han  Stær i yngledragt. Fotograferet ved digiscoping 13. april 2003. |
Vilsted Sø En rigtig fingerkold morgen med stærk kulig ind fra nordvest, der gav krappe bølger med skum hen over søfladen. Fra parkeringspladsen ved Vilsted By gik jeg en kort tur ud til søen, hvor Taffelænder, Troldænder og Hvinænder straks blev opmærksomme på fredsforstyrreren. Hvinænderne og Troldænderne gik på vingerne, mens Taffelænderne svømmede ud mod tagrørsbræmmerne. Et flot syn med alle de mørkerøde andehoveder vuggende på den dybblå søflade. Nogle Grågæs fløj parvis bort mod sikrere pladser, mens andre fouragerede i ro og mag længere borte også to og to. Der går ikke mange dage, inden de første ruger. Som jeg skrev den 29. februar, så kan man forvente unger allerede midt i april. Nogle få Hættemåger, nu med hætte, kom forbi, og et par Strandskader krydsede stien. Men det var ikke behageligt at gå op imod den kolde vind, og desuden gemte fuglene sig. Så jeg besteg Transporteren og kørte til parkeringspladsen ved fugletårnet. På markerne nord for Sjørupvej gik der 350 Viber, og som det fremgår af det store fotografi, var udparringen i fuld gang. Her er der to bejlere, der er kommet i klinch om samme hun. Og hormonerne pulserer også i Sanglærkerne. Kun nogle enkelte hørte jeg synge i svæveflugt. De fleste opholdt sig på engen. Nogle gjorde nu og da et udfald mod en artsfælle. Andre strøg kvidrende i småflokke på 4-6 fugle over græstuerne. Parringspillet, hvor hannerne efter en kort sang på jorden og med sænkede vinger roterer på stedet, så jeg ikke. Jeg forsøget at fokusere på dem i flugt, men måtte nøjes med billeder af fugle på græstuer. Det duer ikke at sidde højt oppe i en bil og fotografere skråt ned. Fokus falder på baggrunden. Kort før shelterne blev himmelrummet med ét levende. Store flokke af Canadagæs lettede og satte kurs mod Lunden. Følgende arter noterede jeg: Toppet Lappedykker i vinterdragt, Skarv, Sangsvane, Knopsvane, Grågås, Canadagås, Gravand, Pibeand, Troldand, Gråand, Taffeland, Hvinand, Vibe, Strandskade, Sølvmåge, Hættemåge, Blishøne, Sanglærke, Stær. Inger fortæller, at Stæren kom til kassen denne dags morgen. Konkurrerende Viber på eng ved Vilsted Sø. 13. marts 2012 |
 Hættemågens sorte hætte er et godt forårstegn. Vilsted Sø 13. marts 2012  Grågås i selskab med Gråand. Vilsted Sø 13. marts 2012 Canadagæs |
Onsdag den 29. februar. 11 grader og let brise fra sydvest Fiskehejre  Krokus. De første viste sig for fire til fem dage siden. |
Staun-Barmer enge Dagen begyndte med dis og tåge. Ved 10-tiden lysnede det, og solen brød igennem. Men ved 14:30 tiden bredte disen sig atter og slukkede for solen. Da havde vi imidlertid også oplevet årets første egentlige forårsdag med temperaturer op til 11 grader. En forårsdag hvor der lød sang fra Musvitter, Blåmejser og Sanglærker. Ringduerne kurrede og fløj parringsflugt. Inger så de første to honnigbier i formiddags. De søgte til vintergækkerne. På engene var der naturligvis rigtig mange gæs. Kortnæbbede Gæs, Bramgæs og Grågæs. Jeg var ikke indstillet på at sætte dem i "gåsetal" i dag, men to til tre tusinde kommer de op på nu. Sølvmågerne er tilsyneladende på plads på holmene, hvor jeg tillige så Strandskade. Otte til ti stykker fouragerede i vandkanten, og på engen gik Grågæs parvis. Det varer ikke længe, førend de indleder ynglesæsonen. De første unger kan i milde vintre ofte vise sig midt i april. Som altid i starten af ynglesæsonen samles Gravænderne i flokke på engene. I dag talte jeg således 54 fordelt på engene ved Staun og Barmer. Her fløj desuden 12 Viber over mig på vej til Vår Holm. Det samme gjorde en flok Sangsvaner på 24 fugle. Få Hvinænder og Toppet Skalleslugere lå på vandet ved Vår Holm. Her søgte jeg også efter Ederfugle, men forgæves. Over stubmarkerne ved Simestedgård mobbede 4-6 Alliker en Musvåge, og fra en afvandingskanal fløj en Fiskehejre skrigende op, da den hvide kasse rullede forbi.  Gravænder på Barmer Enge. Fotograferet 11. marts 2011 |
 Strandskade i yngledragt Talte 10 på Vår Holm  Vibe i yngledragt  Vintergækker har blomstret i ca en uge nu. |
| Mandag den 20. februar Skyfrit frem til kl. 7:30 hvorefter det skyede lidt til fra vest. Frisk, kold vind fra sydvest Temperatur plus 4-5 grader  Kortnæbbet Gås |
Barmer Landingssted og Halkær Sø. Så vendte gæsene tilbage. Siden sidst i januar har engene været dækkede af sne og dermed blottet for gæs. Men i disse dage har tøvejret gjort sit indtog, og engene er atter tilgængelige for fouragerende gæs. På engene sydøst for Buus Bæk gik således en stor, blandet flok af Bramgæs og Kortnæbbede Gæs. På den afstand, de befandt sig i, var det ikke muligt at tælle dem. Men et eller andet forstyrrede dem, så de gik på vingerne og fløj i lange bånd og kiler forbi mig, mens jeg opholdt mig i læ bag jagthytten ved landingsstedet. En del af flokkene landede tæt ved Skyttegård. Jeg tog en del billeder, som senere hjalp mig med at sætte tal på fuglene. De Kortnæbbede Gæs anslog jeg til 800 og Bramgæssene til 400. Desuden var der en mindre flok Grågæs på 30. En pæn flok Stære fouragerede på stubmarkerne, og en Bomlærke sang. Halkær Sø var endnu tilfrosset. Kun langs bræmmerne var der områder med åbent vand. Her talte jeg 150 Gråænder, 60 Troldænder, 60 Knopsvaner og 6 Sangsvaner. En enlig Fiskehejre havde indfundet sig i håb om bid. Engene ved Lundbæk var i nogle dag opholdssted for store flokke af Sangsvaner og Knopsvaner, som havde fundet hertil fra vågen ved Sebbersund. I dag var engene som blæste. Ikke en eneste svane. Også kun få i vågen. Billederne af de tre gåsearter, som optrådte på engen viser lidt af forskellen i fjerdragt, benfarve og næbform. |
 Bramgås  Grågås |
| Torsdag den 9. februar. Solrigt. Temp minus 2 grader. Vind fra sydøst  Musvåge  Sangsvane ved Bollerup  Sporstilling hos Odder- Forfodssporet (det nærmeste på billedet) er næsten cirkelrundt. Bagfodssporet er længere. Snespurv. Udsnit af større billede. Læg mærke til hannernes hvide vingefelt. |
Et tilbageblik på dage med kulde og mange solskinstimer. Kulden har virkelig bidt sig fast. Dog med en mildning i går og i dag. Der har været målt helt ned til minus 23 grader på Nordfyn. Her på vores egn har vi kunnet aflæse minimumstemperatur på minus 12 grader. Og i de 9 dage, frosten har lagt sin kolde hånd over land og vand, er vågerne ved Sebbersund skrumpet mere og mere. Det åbne vand, som i andre strenge vintre plejer at følge renden fra Roklubben og videre mod Nibe Havn, er på grund af det stille vejr udeblevet. Der er ikke drift i ismasserne. På nordøstsiden af Sebbersundbroen ligger der ikke mange fugle. Til gengæld er der rigtig mange svaner og ænder, der har lejret sig i vågen syd for broen. Jeg har endnu ikke talt dem, da jeg har brugt tid til anden side. Således tilbragte jeg den 7. februar et par timer ved udløbet fra den tidligere limfabrik. Desværre måtte jeg forstyrre fuglene for at komme helt ned i højde med vandet. Men der gik ikke mange minutter, så var de første mange ænder tilbage, og kort efter landede en flok Alm. Ryler foran mig. Ja, nogle kom i deres iver efter at finde føde helt ind på en afstand af 3 meter. Rigtig fint til videoklip. Blandt de Alm. Ryler fandt jeg en enkelt Islandsk Ryle, og længere borte var der Rødben. Ellers var det Gråænderne, der umiddelbart faldt i øjnene. Men ser man godt efter, er der også Gravænder. Kørte under Linen til Barmer Landingssted. Men her var der ikke åbent vand. På min gåtur ad markvejen satte 14 Agerhøns mig en skræk i livet, da de alle fløj op få meter fra mig. Alt for hurtige til fokusering. Så gik det lettere med Bomlærkerne, som det senere viste sig, fouragerede på marken sammen med Snespurve. På vej hjem var der Musvåger i trætoppene tæt ved vejen. En af dem er afbildet her på siden. Hjemme i haven ser vi nu Sjagger. Op til tre i går. I går var vi også en tur på Nørkær Enge. Ved pumpestationen lå der 40 svaner, flest Sangsvaner. I sneen, der lå på den tilfrosne kanal, fandt Inger spor efter Odder.  Musvåge ved Skyttegård  Bomlærker Barmer Enge |
 Sjagger i haven  Solsort i haven  Almindelig Ryle og Islands Ryle |
| Tirsdag den 31. januar Næsten skyfrit, syøstlig vid 4-5 m/s, temp. 0-minus 1  Solsort han i Kristtorn  Isblomst. Fænomenet er omtalt på forsiden.  Tyrkerduer i Hvidgran |
Et kraftigt højtryk over det nordvestlige Rusland sender de kommende dage meget kold luft ind over Danmark fra øst. Der tales om sibiriske frostgrader. Ordene mister ofte valør, når "vejrguderne" på TV fremmaner ekstreme vejrfænomener. Ganske vist har vi med vindes hjælp i går været nede på minus 15 grader, hvilket dog er langt fra sibiriske kuldepoler. Men når vinden bider i ansigtet er det godt at finde læ i skoven eller opsøge en lægivende mur badet i sol. Sådan en har jeg i haven mod vest. Og her kan jeg stadig glæde mig over store flokke af Ringduer, som åbenbart endnu kan finde majskorn. I går havde en del søgt ned i haven, hvor der er rigeligt med foder ved de forskellige foderpladser. 12-14 Tyrkerduer har også fundet majsmarkerne, men de blander sig aldrig med Ringduerne. Sneen og kulden har bragt mere liv af småfugle til haven. I lang tid har vi ikke set Grønirisker. Nu er de her med op til 20 individer. Desuden få Kvækerfinker, Gulspurve, Dompapper og en enkelt Rødhals. Blåmejserne og Musvitterne dominerer i antal. Og i de sidste tre dage er antallet af Solsorter steget markant. Bærrene på Kristtornen er spist, så nu kaster de sig over fedtet i fedthuset til stor gene for mejserne. Igen i år har en blåmejse fundet frem til varmestuen i et lystofrør. Det er nok ikke den samme fugl, som jeg fotograferede den 19. dec. 2010. Det daglige besøg af Spurvehøg fortsætter. Det er dog den let genkendelige ungfugl, der kommer tiest. Har været i Kyø Skov et par gange for at fotografere Krondyr og Dådyr. Det lykkedes mig at få nogle brugbare videoklip. Men da jeg har luret deres vaner, ved jeg nu, hvordan jeg skal gribe sagen an næste gang. Som det fremgår af det lille billede og det store på forsiden, har der været mulighed for at se isskæg. Den 24 januar, hvor disse billeder er taget, vrimlede det med "vattotter". Efter få nætter med nattefrost er fjorden på kystnære områder tilfrosset. Fuglene ligger langt ude. Selv ved Sebbersundbroen er der kun en smal rende med åben vand. Kørte under Linen mod Staun med et svikeærinde til fjorden ved Barmer Landingssted. Talte ca. 100 Snespurve på markerne ved Skyttegård, men ingen fugle på vandet. Ej heller gæs på engene.  Spurvehøg på plads kl.09:34. |
 Der er læ i Kyø Skov. Og så er her er tillige Krondyr og Dådyr. Ravnen har jeg set og hørt de sidste to gange, jeg besøgte skoven.  Ege-labyrintsvamp vokser på gammel egestamme ved indgangen til Kyø Skov  Her ses lammellerne tydeligere. |
| Fredag den 6. januar Sol fra en skyfri himmel Svag vind 4-5 grader  Startskuddet lyder og så er der afgang.  På vej til ormegården  Spættet Sæl |
Strandby ved Frederikshavn og Jerup Enge Gårsdagens vejudsigt forudsagde en fredag med sol og svag vind i det vestlige Danmark, så nu skulle det være. Siden engang først i december har der dagligt været melding om Nonnestenpikker på havnen i Strandby. Men indtil dato havde jeg ikke kunnet tage mig sammen til at køre nordpå. I går blev jeg imidlertid klar over, at den var meget stationær, og at den var ret tillidsfuld. Inger bryggede kaffen og smurte madpakken, og vi var enige om, at fortæringen skulle vente, til vi havde set fuglen. Men det overholdt vi ikke, da der gik nogen tid med at lede uden resultat. I mellemtiden dukkede en sæl op tæt ved molen. Den havde tydeligt kurs mod stensætningen og ville sikkert være krybet på land, hvis ikke vi havde stået og betragtet den. Midt i æggemaden kom der pludselig bud om, at nu var den fundet. Bag en stor sten havde den søgt læ. I nogen tid var den ret inaktiv. Stille sad den og sugede varme til sig fra den lave vintersol. Omsider kom der mere liv i fuglen, og på vej til den lille foderplads med melorme, som lokale fuglefolk har opstillet ved molen, indtog den fotogene poseringer på toppen af de store kampesten. Efter et kort besøg ved "ormegården" vendte den tilbage til stendyngen, og vi drog videre til Jerup. "Der er der ikke noget at se, alt er skyllet væk"- sagde et par fuglefolk. Men det holdt ikke. Vi var ikke kommet ret langt ud ad vejen mod stranden, før en Spurvehøg fløj op tæt ved bilen. Og kort efter bølgede ca. 250 Snespurve ind over den brune eng og fremviste nu og dag deres hvide maver. Jeg forsøgte at fange en del af flokken i søgeren, men da jeg ikke var alene på vejen, måtte jeg vige. Da så jeg til min store glæde en Mosehornugle lande på en pæl ude ved første klitrække. Jeg parkerede, og i de næste mange minutter arbejdede kameraet på højtryk. Fuglen kom flere gange ret tæt på, og i modlys var den særlig fotogen. Det viste sig ret hurtigt, at der var to ugler over engen, begge ivrigt fouragerende, men nogle gange også i indbyrdes stridigheder. I det fjerne jog en af dem en flok Agerhøns på 5 fugle på vingerne. Det var nogle oplevelsesrige minutter.  Nonnestenpikker han i vinterdragt, Strandby Havn  Fuglen har fundet læ bag en stor sten og lader op i vintersolen til en ny flyvetur til ormegården.  En af to Mosehornugler |
 Mosehornugle ved Jerup  Mosehornugle ved Jerup  Spættet Sæl |
| Onsdag den 4. januarr Stærk kuling med regnbyger temperatur 3-4 grader  Ringduer over majsstubbe.  Sølvmåger ved frilandsgrise |
Farstrup og tur til Løgstør Det har stormet i nat med vindstød af orkanstyrke ved Vestkysten. Vi slap, men det river og rusker stadig i træer og buske, og vandet står højt i fjorden. Man fristes til at citere Hausgaard, der i en af sine ældre sange synger: "Det er ik' engang vejr for en måge"! Og dog bortset fra Ringduerne, som her ved årsskiftet flokkes i trecifrede mængder over de afhøstede majsmarker, er det Stormmåger, Hættemåger og Sølvmåger, der præger billedet. De er vanskelige at få hold på, da de pendler rundt i landskabet for pludselig at optræde i store mængder på nye steder, hvor der er grønne marker. En dag ser man dem på markerne ved Viderupkær. Næste dag kan det være ved Valsted eller på engene ved Hemdrup. Det har været interessant at følge Ringduerne. Fra dag til dag er flokken vokset. Da der drives jagt på dem frem til 31. januar, er de meget sky. På lang afstand går de på vingerne og flyver forvirrede rundt, som om de frygter skud hvert øjeblik. Tyrkerduerne kommer helt ned i haven og tæller op til 16 fugle. Jeg kom ikke til fjorden i dag. Men tog til takke med de overskyllede enge ved Løgstør.  Gråkrage ved Løgstør |
 Gulspurve og halvmåne  Ringdue |
